Hvorfor fortælle historier?

www.fortaelhistorier.dk

 

 

Hvorfor fortælle historier?

 

At fortælle historier er en vigtig del af vores kultur og noget mennesket har gjort gennem århundreder. Gennem hulemalerier, skriftruller, sange, bøger og ved ”mund til mund”-metoden. Og det er der måske en ganske god grund til. Det er nemlig på denne måde, at vi videregiver vores kultur, vores historie, vores drømme og fantasier.

 

Det at fortælle historier kan have mange forskellige formål.

 

Men fælles for historiefortælling er, at børn og voksne samles om noget, der både kan styrke fællesskabet, børnenes sproglige og personlige udvikling samt styrker børnenes fantasi.

 

Og vi har brug for fantasien. For fantasien styrker kreativiteten, og kreativiteten er det, der får os til at opfinde nye ting.

 

Hvis mennesket ikke engang imellem brugte deres fantasi og kreativitet, ville vi næppe have opfundet mobiltelefonen, iPad ‘en, skibet, gaflen, toilettet osv.

Ja, verden udvikler sig med menneskets fantasi og kreativitet.

 

Derfor er det også vigtigt at styrke netop disse to kompetencer hos børnene, vi møder på vores vej.

 

Og så er historiefortælling jo en ganske hyggelig og sjov måde at gøre dette på.