Hattehistorie 2

Kongen der ville have sig et kæledyr

(Kongen – Hofnar – Krokodille – Høne – Frø)

Der var en gang en Konge, der boede på et slot højt oppe i de højeste bjerge, langt langt borte i et fremmed land. Kongen var stor og tyk og slog sig ofte på sin store tykke mave imens han sagde: ”ak ja ak ja!”

Og det sagde kongen fordi, han kedede sig.

En dag besluttede kongen sig for, at han ville have sig et kæledyr, som skulle holde ham med selskab. Derfor kaldte Kongen på Hofnarren: ”Hofnar, Hofnar – kom straks!”

Og Hofnarren kom straks dansende ind til Kongen. Hofnarren bukkede for Kongen og spurgte, hvad han kunne hjælpe Kongen med.

Kongen forklarede, at han ville have sig et kæledyr. Og Kongen sluttede af med at sige: ”Ak ja, ak ja!” alt imens at Kongen slog sig på sin store tykke mave.

Hofnarren drog nu dansende ud i dalen for at finde et kæledyr til Kongen. Hofnarren var ikke helt sikker på, hvilken slags kæledyr Kongen ønskede sig, og Hofnarren kløede sig derfor voldsomt i håret, mens han tænkte og tænkte. Endelig fik Hofnarren en idé – glad hoppede Hofnarren op og ned flere gange mens han udbrød: ”Hurra Hurra!”

Og så gik Hofnarren glad og trallende ned til mosen. I mosen sad en lille Frø og kvækkede.

”Du skal med mig til Kongens slot,” sagde Hofnarren straks og tog Frøen i hånden. Frøen, der altid gerne havde villet se Kongens slot, kvækkede glad (”kvark, kvark, kvark!”) og hoppede med Hofnarren tilbage mod slottet.

Da de havde gået et godt stykke - Frøen hoppende og kvækkende og Hofnarren dansende - mødte de dog en sulten Høne. Hønen stod i græsset og klagede sig over sin meget sultne mave og sagde: ”Åh åh åh, min sultne mave!” Men så fik Hønen øje på Frøen – og den troede ikke sine egne øjne! Og Hønen gned sig derfor i øjnene flere gange. En frø ville være dejlig mad for en sulten Høne, og før Hofnarren nåede at reagere, slugte Hønen Frøen i en mundfuld!

”Nå, skidt pyt,” tænkte Hofnarren. ”En Høne kan vel også være et kæledyr.” Og så tog Hofnarren Hønen i vingen og sagde: ”Kom du skal med mig til Kongens slot!” Hønen brokkede sig højlydt, mens den sagde ”bork borl bork!” men lige meget hjalp det. Og så gik Hønen og Hofnarren videre mod Kongens slot.

Nede ved floden lå en glubsk Krokodille og snorkede. Den sov ikke rigtig men lod som om, for at narre Hønen og Hofnarren, da de gik forbi. Krokodillen havde nemlig bestemt, at den skulle have Hønsesteg i dag og krokodillen lå nu der og ventede på, at Hønen og Hofnarren var lige ud foran den. For at narre dem ekstra meget snorkede Krokodillen højere og højere – og lige da Hønen og Hofnarren var lige udfor Krokodillen, åbnede Krokodillen sit store gab og slugte Hønen i en mundfuld!

”Nå, skidt pyt,” tænkte Hofnarren, ”en Krokodille kan vel også bruges som kæledyr”. Og så greb Hofnarren fat i Krokodillen og dansede videre mod Kongens slot. Hofnarren glædede sig til at vise Kongen, hans nye kæledyr og begyndte derfor at fløjte glad, alt imens Hofnarren selvfølgelig dansede videre.

Omsider nåede Hofnarren og Krokodillen Kongens slot og de gik sammen ind af de store porte og ind i tronsalen, hvor Kongen ventede. Kongen sad på sin trone og slog sig på maven og sagde: ”ak ja ak ja!”

Da Kongen så Hofnarren med Krokodillen blev han rigtig glad og han rejste sig op og viftede glad med arme og ben. En Krokodille var et perfekt kæledyr til en Konge, syntes Kongen i hvert fald selv. Kongen befalede straks at Krokodillen skulle komme op til ham ved tronen. Men der var bare lige det, at der var en hel del trapper op til Kongens trone, og sådan en Krokodille har altså lidt svært ved at gå på trapper! Krokodillen løftede sine korte ben så højt op i luften den kunne. Men pludselig snublede Krokodillen over et trin. Den faldt lige ned på sin mave - og ud kom Hønen. Glad over at være kommet ud af Krokodillens gab, klukkede Hønen højt (”Bork bork bork”), mens den skrabede med benene i gulvet. Faktisk klukkede Hønen så højt at den lige pludselig kastede op – og ud kom Frøen. Lykkelig over at være fri fra Hønens næb, kvækkede Frøen glad og hoppede op og ned på stedet.

Kongen blev også glad, for nu havde Kongen ikke kun 1 men hele 3 kæledyr! Glad og tilfreds satte Kongen sig på sin trone igen, mens han slog sig på maven og sagde: ”ak ja, ak ja!”

SLUT