Hattehistorie 4

Sørøverkaptajnen og hans besætning

(sørøverkaptajn - edderkop - cowboy - indianer - ko - gris - abe)

Der var en gang en sørøverkaptajn, der sejlede på de syv have på sit store sørøverskib. Sørøverkaptajnen var glad for at sejle på de syv have og han løftede på sin kaptajnshat hver gang han så et andet skib og råbte: ”Ohøj, landkrabber!”

Men sørøverkaptajnen var ensom – han manglede nemlig en besætning. Sørøverkaptajnen vidste bare ikke hvordan, han skulle få sig en besætning. Derfor gik sørøverkaptajnen nu rundt i ring, mens han kløede sig i håret og tænkte og tænkte.

Endelig fik sørøverkaptajnen en idé! Og han hoppede højt op i luften flere gange af bare glæde. Han ville fiske. Sørøverkaptajnen var sikker på at, hvis han kastede sin fiskestang ud i havet, ville han helt sikkert fange noget, han kunne bruge som besætning. Sørøverkaptajnen kastede derfor sin fiskesnøre ud i vandet. Glad og forventningsfuld begyndte sørøverkaptajnen at fløjte.

Pludselig var der bid! Og sørøverkaptajnen hev fiskesnøren ind. På fiskekrogen sad en ko, der straks begyndte at ”muh’e”. ”Nej, hvor smart!” tænkte sørøverkaptajnen og klappede i hænderne. ”Koen kan jeg bruge som tågehorn – så kan alle de andre sørøver høre, at jeg kommer sejlende, selvom det er tåget!”

Sørøverkaptajnen satte koen forrest i sørøverskibet, hvor koen nu stod og ”muh’ede”. Og så kastede sørøverkaptajnen atter fiskesnøren i vandet.

Lidt efter var der bid igen. Sørøverkaptajnen halede fiskesnøren ind. Og dér sad en stor og fed gris, der øffede og straks satte snuden ned på skibets dæk for at snuse. ”Nej, hvor smart!” tænkte sørøverkaptajnen og klappede i hænderne. ”Grisen kan jeg bruge til at få ryddet op i alt mit affald. Så vil der altid være pænt her på mit sørøverskib!”

Og så slap han grisen fri på dækket, hvor grisen nu gik rundt og øffede og snusede. Og så kastede sørøverkaptajnen atter fiskesnøren i vandet.

Der gik ikke længe før sørøverkaptajnen igen fik bid. Sørøverkaptajnen hev fiskesnøren ind og på fiskekrogen sad en edderkop, der viftede ivrigt med sine 8 ben.

”Nej, hvor smart!” tænkte sørøverkaptajnen og klappede i hænderne. ”Edderkoppen kan spinde mig et sejl. Så vil jeg altid kunne sejle med vinden.” Og så satte sørøverkaptajnen edderkoppen op i masten, hvor edderkoppen nu viftede med sine 8 ben og spand det smukkeste spind. Og så kastede sørøverkaptajnen atter sin fiskesnøre ud i vandet.

Endnu en gang gik der ikke længe før sørøverkaptajnen fik bid. Sørøverkaptajnen hev fiskesnøren ind og på fiskekrogen sad en abe, der svingede med sine store arme og hoppede omkring på dækket. Og med et svingede aben sig fra tov til tov.

”Nej, hvor smart!” tænkte sørøverkaptajnen og klappede i hænderne. ”Aben kan jo hejse sejlet!” Og så lod han aben fortsætte med at svinge sig tovene, alt imens aben udbrød: ”Uhh arhh arhh…” Og så kastede sørøverkaptajnen atter sin fiskesnøre ud i vandet.

Det næste sørøverkaptajnen fik på sin krog var en indianer. Sørøverkaptajnen hev fiskesnøren ind og satte indianeren på dækket. Sørøverkaptajnen vidste ikke lige hvad, han skulle bruge sådan en indianer til, så sørøverkaptajnen kløede sig lidt i håret, mens han tænkte og tænkte. Men så tændte indianeren en fredspibe og pustede røgen lige ud i hovedet på sørøverkaptajnen.

”Nej, hvor smart!” tænkte sørøverkaptajnen og klappede i hænderne. ”Indianeren kan jo lave røg, så det ser ud som om, der rent faktisk kommer kugler ud af kanonen!” Og så satte han indianeren ved siden af kanonen, hvor indianeren nu sad og pustede røg ud af sin pibe. Og så kastede sørøverkaptajnen atter sin fiskesnøre ud i vandet.

Og som de andre gange gik der ikke længe før end der atter var bid. Sørøverkaptajnen hev fiskesnøren ind. Og tænk dér på krogen var der sørme en cowboy, der ivrigt svingede med sin lasso og sagde: ”Hi Ha Hi Ha!”

Hvad i al verden skulle sørøverkaptajnen dog bruge en cowboy til? Sørøverkaptajnen drejede flere gange rundt om sig selv, mens han tænkte og tænkte. Men i det samme rejste indianeren sig op. Indianeren spændte sin bue og sendte en pil lige efter cowboyen. Pilen ramte cowboyen lige i hjertet, og cowboyen faldt om på dækket med et brag.

”Nå, skidt pyt,” sagde sørøverkaptajnen, ”jeg kunne alligevel ikke bruge ham til noget!” Og så kastede sørøverkaptajnen cowboyen ud i havet igen. Sørøverkaptajnen klappede indianeren på skulderen, og sejlede så væk – ud på de syv have – med sin nye besætning. Alt imens sørøverkaptajnen løftede på sørøverhatten og sagde: ”Ohøj, landkrabber!”

SLUT