Skab eventyr med børn

www.fortaelhistorier.dk

 

 

 

Skab eventyr med børn

 

Når det handler om at skrive eventyr oplever jeg ofte, at børn er fantastiske til at finde på, hvad der skal ske i eventyret. Mange af børnene er dog ikke så strukturerede som voksne, og holder sig sjældent indenfor litterære ”regler”. Men skidt med det! For mig bliver historierne meget bedre, når børnene finder på. Og når de selv får lov til at vælge, hvad der skal ske, hvem der er med og hvor eventyret skal foregå.

 

Derfor har jeg også kun 4 ”regler” når det handler om at skabe eventyr med børn:

 

1) Der skal være en start

2) Der skal være en handling

3) Der skal være en slutning

4) Der intet der er forkert – der må være lige så mange prinsesser, drager, rummænd osv. i historien. Børnene bestemmer selv hvilken rolle de vil være og om denne rolle skal være god, ond, glad for slik, lille, høj, have superkræfter m.m.

 

Sådan gør du:

 

1) Saml en lille gruppe børn (max 10 stk.) – jo færre børn, jo nemmere er det senere at samle historien.

 

2) Spørg hvert barn om:

- hvilken rolle han/hun vil være

- hvordan rollen skal være (sød, vred, glad, god, drillesyg, glad for mad osv.)

- hvad rollen skal gøre i historien

- hvor historien skal foregå

 

Alt dette skriver du ned på et stykke papir. Sid gerne rundt om et bord, hvor der er et par børn mere. Dette skaber en fællesskabsfølelse af historien og kan være med til at inspirere børnene indbyrdes.

 

3) Skriv eventyret sammen ud fra noterne fra børnene. Husk at få alle børnenes idéer med og ”at der er intet der er forkert!”

Start med: ”Der var engang…” og slut af med: ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende” eller ”Og sådan endte den historie”.

 

4) Læs eventyret højt for børnene. Lad dem ”godkende” eventyret. Men husk at du kun skal rette i det, hvis der er noget, der er helt galt. Når først eventyret er ”godkendt”, er det færdigskrevet, og laves ikke om.

 

5) Gør eventyret levende ved at lave det til et teaterstykke med kulisser, kostumer og ved at spille det for et publikum. Lad børnene være med til så meget som muligt ved, at de selv finder kostumer, laver kulisser, laver billetter og teaterplakat.